Her er et udpluk af de kommentarer, jeg har modtaget på min vej. Har du kommentarer eller forslag til, hvad jeg kan gøre bedre i fremtiden, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@a-gartner.dk

Eller på tlf.

30 48 85 79

 

 

 

 

 

 

- At få en professionel håndværker til at udføre opgaven er et spørgsmål om tillid. Derfor går jeg ikke på kompromis når det handler om, at følge dit projekt trygt og sikkert i mål.

Med venlig hilsen

 

________________________________________________

Komplet haveanlæg i Skanderborg.
 
For 2 år siden købte vi en ejendom i Skanderborg by. Huset er af ældre dato og stod for en større renovering. Det samme kunne man sige om haven, der havde ligget uberørt hen de sidste 10 år. Haven er anlagt i forskellige terrasser, idet ejendommen er beliggende på en skråning. Flere støttemure var styrtet sammen og træer og buske havde fået frit slag i mange år. Det var derfor en uoverkommelig opgave at se, hvor man skulle starte eller slutte. Vi tog derfor kontakt til ANDREAS, der straks kom og var med på vores ideer og kunne se en løsning på vores problemer. Først i september rykkede Andreas og hans folk ind i vores have og gik i krig med det store arbejde at skabe en have, som man kunne komme til at bruge. Undervejs i forløbet fik vi nye ideer, der, takket være Andreas' erfaring og gåpåmod, uden problemer blev ført ud i livet. Idag står vi med et helt nyt haveanlæg med nye støttemurer, stor terrasse, store trapper, bede mv. Alt i alt en brugbar have, hvor ungerne kan lege og de voksne kan nyde solen hele dagen. Vi er ovenud tilfreds med det arbejde Andreas har udført og kan varmt anbefale ham til andre. 
Heino K., Skanderborg.

 

Ny indkørsel i Silkeborg.

'Vi er meget tilfredse med resultatet af vores nye indkørsel. Fra første henvendelse til sidste arbejdsdag hos os har vi oplevet kvalitet, godt humør, positiv dialog samt åbenhed og ærlighed. Det har været en fornøjelse'.

 

Forårsprojekt, 2012

Vi købte en Andelsbolig på Højmarken for godt 1 år siden.Vi besluttede, at vi ville have nye fliser overalt. Udvige terasser og indkørsel. Vi blev anbefalet Andreas, og vi må sige, at alt gik glat lige fra planlægningen, hvor Andreas var en rigtig god hjælp med ideer, indtil arbejdet var færdig.Og vi må sige, at vi er rigtig tilfredse med hvad han har lavet.Alle vi møder og snakker med på vejen synes det er blevet \"fantastisk flot\". Så alt ialt kan vi kun anbefale Andreas.Tak for dit flotte arbejde. Hilsen Jette og Carsten

 


Nyt anlæg i sydbyen.

P.g.a. terrænforskelle har vi en terrasse med en en ret høj støttemur. Støttemuren havde skrånet et par år og sidste vinter væltede den. Vi kontaktede Andreas for at høre om han kunne hjælpe med nogle gode råd til hvordan vi kunne få rettet op på det og troede egentlig at vi selv ville udføre projektet. Heldigvis besluttede vi os for kun selv at stå for at få den gamle terasse fjernet og besluttede at bestille Andreas til at lave den nye terrasse. Det må siges at være en af vores bedre beslutninger :o) Andreas kom med mange gode ideer men var også rigtig god til at høre på vores ønsker og arbejde ud fra dem. Projektet voksede hen af vejen og det tog Andreas med i planerne og vi er endt op med en terasse der løber på 3 sider af huset med utrolig flot sammenhæng. Terassen/udenomsarelerne er jo faktisk en stor del at huset og vi nyder næsten dagligt at vi valgte at få arbejdet professionelt udført. Terassen er flot, helstøbt og passer til huset og omgivelserne. Derudover kan det ses og mærkes at den er professionelt udført hvilket både betyder noget for hvordan den fremstår men også en sikkerhed for at den kan holde i mange år. Så tænker du i mindre eller større haveprojekter så tøv ikke med at kontakte Andreas. Vi kan varmt anbefale ham. Han kan levere både en personlig og professionel service.


Etablering af ny bøgehæk, Silkeborg

Vi havde længe talt om at få plantet hæk, men vi er ikke have mennesker og får det ikke gjort. En mail til ANDREAS med billede af hvor hækken skulle stå medførte en hurtig tilbagemelding med en pris på projektet. Med samme effektivitet og professionalisme blev hækken sat. Vi bruger helt sikkert ANDREAS til små og store haveprojekter i fremtiden, så bliver det ikke kun til snak.

Mvh Thomas Søbye

 

Vedligeholdelsesaftale, Skovby.

Efter ANDREAS har overtaget den udvendige vedligeholdelse, kan jeg ikke sige det er blevet væsentligt bedre holdt! – Det bliver holdt lige så godt som tidligere, men med en meget stor forskel! – Der er kommet et ansigt og en sjæl på vores gartner. Der er en opmærksomhed på hvad der kan og bør gøres med dette eller hint, og dette pingpong kan jeg godt li!

 Venligst

 Per Kloster

Adm. dir ALCAR Danmark A/S


_______________________________________________________

Plantning af skråning med Cotoneaster "Rami", Silkeborg

 

Kære Andreas

Vi har været meget tilfredse med kontakten til dig og med udførelsen af det arbejde, vi har bestilt. Vi har flere projekter, som vi gerne vil benytte a-gartner.dk til.

_______________________________________________________

Anlægning af trappe, Silkeborg

 

Det var helt rigtigt at få fingrene i ”Andreas”, da vi skulle have lavet en ny trappe på en ganske umulig niveaudelt grund.

Andreas fik til opgave, at trappen skulle lægges med fliser, der skulle følge terrænets og den gamle trappes skæve vinkler, og at der samtidig skulle være en græsrabat, hvor vi kan køre med trillebøre og cykler.

Ud over at resultatet absolut er blevet, som vi ønskede, så har vi oplevet et firma, hvor aftaler og tidspunkter er blevet overholdt.

Vi praler faktisk til højre og venstre over at kende sådan en gedigen håndværker.

_______________________________________________________

Komplet haveanlæg, Engesvang

Vi har været meget tilfredse med ANDREAS under hele forløbet. De startede til aftalt tid og herefter gik det bare derudaf. Vi havde lidt små ændringer fra den oprindelige plan og det var på intet tidspunkt noget problem at få ændret. Vi har fået mange gode råd og vejledning. Vi vil helt sikkert søge ANDREAS's hjælp, næste gang vi skal have lavet have og belægning.

_______________________________________________________

Reetablering af hæk, Virklund

Hej Andreas. Er lige kommet hjem og må sige, at dit arbejde er så meget VERDENSKLASSE!!!! Det er jeg så glad for. Tusind tak.

Mvh Peter

_______________________________________________________

Ny forhave, Silkeborg C

 

Hej ANDREAS. Alle synes det er rigtig flot. Hav en god aften.

 

_______________________________________________________

Renovering af forhave i Balle

 

For 1½ år siden købte vi et hus, hvor haven ikke var passet igennem længere tid. Haven var uoverskuelig med rigtige mange buske og bede der var blevet al for store og det så fuldstændigt kaotisk ud!

Vi havde det sidste ½ år snakket om, at vi skulle få styr på haven, men projektet var for uoverskueligt til vi fik gjort noget ved det.

Vi kontaktede Andreas og efter han havde været ude og se haven og komme med forslag til en ny have, satte vi en dato for hvornår han skulle begynde på haven.

Vi havde fortalt Andreas, at vi gerne ville have en enlelt, praktisk og pæn have der var nem at holde, og ud fra de nøgleord skabte Andreas vores drømmehave. Vores have blev på kun fem dage forvandlet fra en meget kaotisk have, til en have der blev endnu flottere end vi havde forstillet os.

Andreas har lyttet til vores ønsker og arbejdet ud fra det. Er kommet med ideer til hvordan vi kunne omlægge haven, som vi ikke selv havde fantasi til. Andreas arbejder utroligt effektivt og hans arbejde er gjort meget omhyggeligt.

Vi er rigtig glade for at vi kontaktede Andreas, og har allerede planer om næste projekt hvor vi vil kontakte Andreas igen.

Jesper og Mette

                               __________________________________________________________________________________________________________________

                               Nørreskovbakke 97                      DK - 8600 Silkeborg                         Tlf. +45 30 48 85 79                                 CVR. 32255744